Litteraturliste

Hjemmesider:
http://www.vigar.dk/
http://www.ug.dk/
http://www.dtu.dk/
http://www.ida.dk/

Billeder:
Alle billederne er taget af min mor eller jeg, og overholder derfor alle regler om Creative Common.

Konklusion

Jeg har gået og tænkt meget over uddannelsen/jobbet som civilingeniør, og jeg synes der er mange vigtige værdier i erhvervet. Der er det med at opfinde nye måde at lave vedvarende energi, at hjælpe fattige landsbyer i den 3. verden med at få rent drikkevand osv. Man kan også rejse under uddannelsen og især bagefter. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til, hvilken linje jeg gerne vil læse, da de alle lyder meget interessante. Jeg føler virkelig, jeg har lært en masse om civilingeniør uddannelsen/erhvervet, men også om hvordan universiteterne er skruet sammen. Det har været virkelig spændende at arbejde med.

Jeg er dog stadig meget usikker på, hvad jeg vil være. Men det her har helt klart hjulpet mig, men samtidig gjort mig mere usikker, da det også er gået op for mig, at der er mange flere valgmuligheder.

Hvilke specifikke opgaver ville jeg komme til at arbejde med, som civilingeniør?

Det er svært at beskrive konkret, hvad en civilingeniør laver. Uddannelsen kan bruges til rigtig mange ting, så jeg vil gerne fortælle om det, den civilingeniør jeg har kontakt med laver nu og hans baggrund herfor.

Han startede med at gå på Esbjerg Statsskole STX, og blev i de sidste semester klar over at han gerne ville være civilingeniør. Samme år åbnede Aalborg Universitet en civilingeniøruddannelse, og han blev spurgt om han ville tage uddannelsen hos dem, han takkede ja. Der blev han uddannet til bygnings-ingeniør Da han i løbet af sin uddannelse skulle lave et projekt, lavede han dette i samarbejde med Krüger som er et firma, der er specialister i vand- og spildevands behandling. Da han var færdig med uddannelsen, havde han stadig kontakt med Krüger og kunne få arbejde der. Han lavede feltarbejde og rapporterede tilbage. Han arbejdede med at finde de rigtige steder at bore efter grundvand. Efter det, fik han nogle jobtilbud fra forskellige laboratorier der manglede civilingeniører. Han tog imod dem, og kom til at arbejde på Filippinerne, i Thailand, Vietnam, Bhutan, Estland samt i Malaysia. Han kom senere tilbage til Danmark og fik arbejde på Miljøcenter Ribe. Der arbejder han nu som Teamkoordinator, hvor han igen arbejder med at finde de rigtige steder at bore. Denne proces er i dag langt mere avanceret - med helikoptere der flyver rundt med med en scanner, for at se hvor det bedste sted ville være at bore, ligesom man bruge ekkolod på havet, når der skal bores efter olie. Der er flere ting man i dag skal tage højde for, blandt andet forurening fra industri og landbrug.

Der er et meget tværfagligt arbejdsfelt, med forskellige professioner: geologer, ingeniører, miljøteknikere, geografer og landinspektører. På kontoret arbejder der mange med andre forskellige uddannelser blandt andet biologer.

Det er blot en af de mange veje man kan gå. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til, hvad jeg gerne vil være med så mange muligheder.

En af grundene til at civilingeniører er vigtige er:

1. Vi har klimakrise der medfører global opvarmning, og da vi ikke bare kan slukke for strømmen for at stoppe vort enorme CO2 udslip bliver vi nødt til at finde et alternativ; vedvarende energi, som vindmøller, bølgeenergi, solfangere osv. det er nogle civilingeniørernes opgaver at finde nye måder at producere vedvarende energi på eller ved at forbedre de gamle metoder.

2. Andre civilingeniører sørger for at forbedre levevilkårene for mennesker der leve i den 3. verden. Ved for eksempel at forbedre deres tilgang til rent drikkevand, ved for eksempel at rense vandet eller bore nye brønde, så man ikke skal gå så langt efter vand. De skal også stå for fordelingen af andre ressourcer i udviklingslandene.



3. I Danmark skal de også forbedre vores kystområder, især den jyske vestkyst ved at bygge diger og sluser samt forberede vores kloaksystem på en højere vandstand.

Civilingeniører spiller en meget vigtig rolle her hjemme, såvel som globalt. Det er selvfølgelig også en grund til at uddanne sig til civilingeniør at kunne hjælpe hvor der er allermest brug for det.

Hvilke retninger kan jeg gå, når jeg er færdig med at uddanne mig?

Det jeg bedst kan lide ved civilingeniør uddannelsen er, at man kan gå så mange forskellige veje. Den civilingeniør jeg snakker har brugt sin uddannelse til at komme ud og rejse, han har arbejdet på Filippinerne, Thailand, Vietnam, Bhutan, Estland og Malaysia mm. det er det der egentlig fascinerer mig mest ved civilingeniøruddannelsen.






Som man kan se på billedet overfor, er det civilingeniører der blev uddannet årgang 1997 og 2002, og hvor de så fik job henne efter uddannelsen. Som man kan se på skemaet er det en fjerdedel der arbejder inden for industri sektoren, som den størstedel. Det giver et godt indblik i hvor folk forsætter hen efter deres uddannelse. Skemaet blev downloaded her den 25.02.2009.



Som uddannet civilingeniør er der mange muligheder, de variere selvfølgelig på grund af de forskellige linjer inden for civil-bacheloruddannelsen. Der er Bioteknologi, Kemi og Teknologi, Sundhed og Produktion, Fysik og Nanoteknologi og Miljøteknologi. Bygningsingeniør, Elektroingeniør, Entreprenør, Fysiker, It-planlægger, Kemiingeniør, Maskiningeniør, Metode- og planlægningstekniker, Miljøkoordinator, Multimedieprogrammør, Offshorearbejder, Produktioningeniør, Projektleder, Rådgivende ingeniør, Sektorforsker, Sikkerheds- og kvalitetsmedarbejder, Skibsingeniør og Videnskabeligt personale ved universiteter. Opgaverne på de enkelte erhverv er nok forskellige forhold til den linje man har valgt. Men de forskellige linjer begrænser ikke den vej man ønsker at tage. Jeg snakkede med en civilingeniør der var uddannet bygningsingeniør, men arbejder med at koordinere hvor det vil være bedst at bore efter grundvand, for at undgå forurening fra for eksempel industri og landbrug.



Han har også brugt sin uddannelse til at rejse meget, han fortalte mig at han modtager mange tilbud rundt omkring i verden af folk der står og mangler en civilingeniør. Det at hele verden er virkelig et stort plus.

Når jeg er færdig uddannet, hvilke jobmuligheder/jobtilbud vil jeg sandsynligvis stå med? Mangel på arbejdskraft osv.

Da vi har mangel på civilingeniører både i Danmark og i udlandet, vil det sandsynligvis ikke være svært at finde arbejde. Der er firmaer der headhunter studerende direkte fra deres uddannelse. Virksomhederne er således sikre på at de studerende vil vedblive med arbejde for dem, når de er færdige med deres uddannelse. Så svaret må være: "Nej, det er ikke svært at få arbejde som civilingeniør."

Hvilke fag vil jeg modtage undervisning i? – evt. hvilke linjer kan jeg vælge imellem osv.?

På civil-bacheloruddannelsen kan du vælge mellem følgende linjer:

Bioteknologi

Kemi og Teknologi

Fysik og Nanoteknologi

Sundhed og Produktion

Miljøteknologi

Man vil ikke modtage undervisning i almene fag, da man færdig gjorde disse på sin ungdomsuddannelse. Et skema for en typisk uge på ingeniøruddannelsen kan man se her.

Jeg synes linjen Bioteknologi lyder spændende så den har jeg undersøgt nærmere. Der er megen snak om genterapi, hvor man går ind og ændrer i genvævet på for eksempel et menneske, så det begynder at udvikle for eksempel muskler. Det bliver det nye indenfor doping da det er nærmest umuligt at spore, fordi man skal ind og kikke i det bestemte væv, hvor der er blevet ændret. Men udover doping, kan det i høj grad bruges indenfor genoptræning af patienter, der har været tvunget til at ligget ned i en seng pga. af en sygdom eller benbrud osv. Da man ikke får trænet musklerne når man ligger ned, kan man, når man bliver rask have store problemer med at gå, og vil blive nød til at komme igennem en masse genoptræningsprogrammer. I stedet for kunne man ændre i genvævet i benene så patienten muskler genopbygges.

Bioteknologi er på en måde at manipulere med organismer. Det åbner for en række etiske spørgsmål, da man ved for eksempel genterapi kan lave supermennesker.

Man skal søge ind på DTU's institut for Systembiologi og tage en Bioteknologisk Bachelor. Adgangskravene er følgende: Matematik på A-niveau, Dansk på A-niveau, Fysik på B-niveau, Kemi på B-niveau og Engelsk på B-niveau. Man vil modtage undervisning i følgende fag: biokemi, molekylærbiologi, bioinformatik, systembiologi, fermenterings-teknologi og processteknologi og så kemi, fysik og matematik. Man kan se grundstrukturen for semestrene på en bioteknogisk uddannelse her.

Hvad med den finansielle del under uddannelsen?

Som det er lige nu, modtager man SU i seks år, men der kommet et lovforslag om at den skal sættes ned til fire. Da uddannelsen vare i fem år vil jeg i det sidste år ikke kunne modtage SU, så jeg bliver nødt til at arbejde ved siden af, da jeg nødigt vil være afhængig af støtte fra mine forældre og vil gøre alt for ikke bliver nødt til at tage et lån.
Dog er SF og DF imod forslaget, så jeg håber på det bedste. Jeg selv synes at forslaget er fuldstændig ulogisk, da SU'en ikke betyder noget i det store budget. Det værste er at regeringen vil forringe SU'en til fordel for en skattelettelse, og da Danmark er et videnssamfund vil det være et meget dumt træk, da unge med en længere videregående uddannelse er fundamentet for et videnssamfund. Efter min mening er man nødt til at investere i ungdommen, hvis Danmark skal blive ved med at være et velfærdssamfund.