onsdag den 25. februar 2009

Hvilke specifikke opgaver ville jeg komme til at arbejde med, som civilingeniør?

Det er svært at beskrive konkret, hvad en civilingeniør laver. Uddannelsen kan bruges til rigtig mange ting, så jeg vil gerne fortælle om det, den civilingeniør jeg har kontakt med laver nu og hans baggrund herfor.

Han startede med at gå på Esbjerg Statsskole STX, og blev i de sidste semester klar over at han gerne ville være civilingeniør. Samme år åbnede Aalborg Universitet en civilingeniøruddannelse, og han blev spurgt om han ville tage uddannelsen hos dem, han takkede ja. Der blev han uddannet til bygnings-ingeniør Da han i løbet af sin uddannelse skulle lave et projekt, lavede han dette i samarbejde med Krüger som er et firma, der er specialister i vand- og spildevands behandling. Da han var færdig med uddannelsen, havde han stadig kontakt med Krüger og kunne få arbejde der. Han lavede feltarbejde og rapporterede tilbage. Han arbejdede med at finde de rigtige steder at bore efter grundvand. Efter det, fik han nogle jobtilbud fra forskellige laboratorier der manglede civilingeniører. Han tog imod dem, og kom til at arbejde på Filippinerne, i Thailand, Vietnam, Bhutan, Estland samt i Malaysia. Han kom senere tilbage til Danmark og fik arbejde på Miljøcenter Ribe. Der arbejder han nu som Teamkoordinator, hvor han igen arbejder med at finde de rigtige steder at bore. Denne proces er i dag langt mere avanceret - med helikoptere der flyver rundt med med en scanner, for at se hvor det bedste sted ville være at bore, ligesom man bruge ekkolod på havet, når der skal bores efter olie. Der er flere ting man i dag skal tage højde for, blandt andet forurening fra industri og landbrug.

Der er et meget tværfagligt arbejdsfelt, med forskellige professioner: geologer, ingeniører, miljøteknikere, geografer og landinspektører. På kontoret arbejder der mange med andre forskellige uddannelser blandt andet biologer.

Det er blot en af de mange veje man kan gå. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til, hvad jeg gerne vil være med så mange muligheder.

En af grundene til at civilingeniører er vigtige er:

1. Vi har klimakrise der medfører global opvarmning, og da vi ikke bare kan slukke for strømmen for at stoppe vort enorme CO2 udslip bliver vi nødt til at finde et alternativ; vedvarende energi, som vindmøller, bølgeenergi, solfangere osv. det er nogle civilingeniørernes opgaver at finde nye måder at producere vedvarende energi på eller ved at forbedre de gamle metoder.

2. Andre civilingeniører sørger for at forbedre levevilkårene for mennesker der leve i den 3. verden. Ved for eksempel at forbedre deres tilgang til rent drikkevand, ved for eksempel at rense vandet eller bore nye brønde, så man ikke skal gå så langt efter vand. De skal også stå for fordelingen af andre ressourcer i udviklingslandene.



3. I Danmark skal de også forbedre vores kystområder, især den jyske vestkyst ved at bygge diger og sluser samt forberede vores kloaksystem på en højere vandstand.

Civilingeniører spiller en meget vigtig rolle her hjemme, såvel som globalt. Det er selvfølgelig også en grund til at uddanne sig til civilingeniør at kunne hjælpe hvor der er allermest brug for det.

Ingen kommentarer: