Hjemmesider:
http://www.vigar.dk/
http://www.ug.dk/
http://www.dtu.dk/
http://www.ida.dk/
Billeder:
Alle billederne er taget af min mor eller jeg, og overholder derfor alle regler om Creative Common.
fredag den 27. februar 2009
torsdag den 26. februar 2009
Konklusion
Jeg har gået og tænkt meget over uddannelsen/jobbet som civilingeniør, og jeg synes der er mange vigtige værdier i erhvervet. Der er det med at opfinde nye måde at lave vedvarende energi, at hjælpe fattige landsbyer i den 3. verden med at få rent drikkevand osv. Man kan også rejse under uddannelsen og især bagefter. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til, hvilken linje jeg gerne vil læse, da de alle lyder meget interessante. Jeg føler virkelig, jeg har lært en masse om civilingeniør uddannelsen/erhvervet, men også om hvordan universiteterne er skruet sammen. Det har været virkelig spændende at arbejde med.
Jeg er dog stadig meget usikker på, hvad jeg vil være. Men det her har helt klart hjulpet mig, men samtidig gjort mig mere usikker, da det også er gået op for mig, at der er mange flere valgmuligheder.
Jeg er dog stadig meget usikker på, hvad jeg vil være. Men det her har helt klart hjulpet mig, men samtidig gjort mig mere usikker, da det også er gået op for mig, at der er mange flere valgmuligheder.
onsdag den 25. februar 2009
Hvilke specifikke opgaver ville jeg komme til at arbejde med, som civilingeniør?
Det er svært at beskrive konkret, hvad en civilingeniør laver. Uddannelsen kan bruges til rigtig mange ting, så jeg vil gerne fortælle om det, den civilingeniør jeg har kontakt med laver nu og hans baggrund herfor.
Han startede med at gå på Esbjerg Statsskole STX, og blev i de sidste semester klar over at han gerne ville være civilingeniør. Samme år åbnede Aalborg Universitet en civilingeniøruddannelse, og han blev spurgt om han ville tage uddannelsen hos dem, han takkede ja. Der blev han uddannet til bygnings-ingeniør Da han i løbet af sin uddannelse skulle lave et projekt, lavede han dette i samarbejde med Krüger som er et firma, der er specialister i vand- og spildevands behandling. Da han var færdig med uddannelsen, havde han stadig kontakt med Krüger og kunne få arbejde der. Han lavede feltarbejde og rapporterede tilbage. Han arbejdede med at finde de rigtige steder at bore efter grundvand. Efter det, fik han nogle jobtilbud fra forskellige laboratorier der manglede civilingeniører. Han tog imod dem, og kom til at arbejde på Filippinerne, i Thailand, Vietnam, Bhutan, Estland samt i Malaysia. Han kom senere tilbage til Danmark og fik arbejde på Miljøcenter Ribe. Der arbejder han nu som Teamkoordinator, hvor han igen arbejder med at finde de rigtige steder at bore. Denne proces er i dag langt mere avanceret - med helikoptere der flyver rundt med med en scanner, for at se hvor det bedste sted ville være at bore, ligesom man bruge ekkolod på havet, når der skal bores efter olie. Der er flere ting man i dag skal tage højde for, blandt andet forurening fra industri og landbrug.
Der er et meget tværfagligt arbejdsfelt, med forskellige professioner: geologer, ingeniører, miljøteknikere, geografer og landinspektører. På kontoret arbejder der mange med andre forskellige uddannelser blandt andet biologer.
Det er blot en af de mange veje man kan gå. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til, hvad jeg gerne vil være med så mange muligheder.
En af grundene til at civilingeniører er vigtige er:
1. Vi har klimakrise der medfører global opvarmning, og da vi ikke bare kan slukke for strømmen for at stoppe vort enorme CO2 udslip bliver vi nødt til at finde et alternativ; vedvarende energi, som vindmøller, bølgeenergi, solfangere osv. det er nogle civilingeniørernes opgaver at finde nye måder at producere vedvarende energi på eller ved at forbedre de gamle metoder.
2. Andre civilingeniører sørger for at forbedre levevilkårene for mennesker der leve i den 3. verden. Ved for eksempel at forbedre deres tilgang til rent drikkevand, ved for eksempel at rense vandet eller bore nye brønde, så man ikke skal gå så langt efter vand. De skal også stå for fordelingen af andre ressourcer i udviklingslandene.
3. I Danmark skal de også forbedre vores kystområder, især den jyske vestkyst ved at bygge diger og sluser samt forberede vores kloaksystem på en højere vandstand.
Civilingeniører spiller en meget vigtig rolle her hjemme, såvel som globalt. Det er selvfølgelig også en grund til at uddanne sig til civilingeniør at kunne hjælpe hvor der er allermest brug for det.
Han startede med at gå på Esbjerg Statsskole STX, og blev i de sidste semester klar over at han gerne ville være civilingeniør. Samme år åbnede Aalborg Universitet en civilingeniøruddannelse, og han blev spurgt om han ville tage uddannelsen hos dem, han takkede ja. Der blev han uddannet til bygnings-ingeniør Da han i løbet af sin uddannelse skulle lave et projekt, lavede han dette i samarbejde med Krüger som er et firma, der er specialister i vand- og spildevands behandling. Da han var færdig med uddannelsen, havde han stadig kontakt med Krüger og kunne få arbejde der. Han lavede feltarbejde og rapporterede tilbage. Han arbejdede med at finde de rigtige steder at bore efter grundvand. Efter det, fik han nogle jobtilbud fra forskellige laboratorier der manglede civilingeniører. Han tog imod dem, og kom til at arbejde på Filippinerne, i Thailand, Vietnam, Bhutan, Estland samt i Malaysia. Han kom senere tilbage til Danmark og fik arbejde på Miljøcenter Ribe. Der arbejder han nu som Teamkoordinator, hvor han igen arbejder med at finde de rigtige steder at bore. Denne proces er i dag langt mere avanceret - med helikoptere der flyver rundt med med en scanner, for at se hvor det bedste sted ville være at bore, ligesom man bruge ekkolod på havet, når der skal bores efter olie. Der er flere ting man i dag skal tage højde for, blandt andet forurening fra industri og landbrug.
Der er et meget tværfagligt arbejdsfelt, med forskellige professioner: geologer, ingeniører, miljøteknikere, geografer og landinspektører. På kontoret arbejder der mange med andre forskellige uddannelser blandt andet biologer.
Det er blot en af de mange veje man kan gå. Jeg kan ikke rigtig forholde mig til, hvad jeg gerne vil være med så mange muligheder.
En af grundene til at civilingeniører er vigtige er:
1. Vi har klimakrise der medfører global opvarmning, og da vi ikke bare kan slukke for strømmen for at stoppe vort enorme CO2 udslip bliver vi nødt til at finde et alternativ; vedvarende energi, som vindmøller, bølgeenergi, solfangere osv. det er nogle civilingeniørernes opgaver at finde nye måder at producere vedvarende energi på eller ved at forbedre de gamle metoder.
2. Andre civilingeniører sørger for at forbedre levevilkårene for mennesker der leve i den 3. verden. Ved for eksempel at forbedre deres tilgang til rent drikkevand, ved for eksempel at rense vandet eller bore nye brønde, så man ikke skal gå så langt efter vand. De skal også stå for fordelingen af andre ressourcer i udviklingslandene.
3. I Danmark skal de også forbedre vores kystområder, især den jyske vestkyst ved at bygge diger og sluser samt forberede vores kloaksystem på en højere vandstand.
Civilingeniører spiller en meget vigtig rolle her hjemme, såvel som globalt. Det er selvfølgelig også en grund til at uddanne sig til civilingeniør at kunne hjælpe hvor der er allermest brug for det.
Hvilke retninger kan jeg gå, når jeg er færdig med at uddanne mig?
Det jeg bedst kan lide ved civilingeniør uddannelsen er, at man kan gå så mange forskellige veje. Den civilingeniør jeg snakker har brugt sin uddannelse til at komme ud og rejse, han har arbejdet på Filippinerne, Thailand, Vietnam, Bhutan, Estland og Malaysia mm. det er det der egentlig fascinerer mig mest ved civilingeniøruddannelsen.
Som man kan se på billedet overfor, er det civilingeniører der blev uddannet årgang 1997 og 2002, og hvor de så fik job henne efter uddannelsen. Som man kan se på skemaet er det en fjerdedel der arbejder inden for industri sektoren, som den størstedel. Det giver et godt indblik i hvor folk forsætter hen efter deres uddannelse. Skemaet blev downloaded her den 25.02.2009.
Som uddannet civilingeniør er der mange muligheder, de variere selvfølgelig på grund af de forskellige linjer inden for civil-bacheloruddannelsen. Der er Bioteknologi, Kemi og Teknologi, Sundhed og Produktion, Fysik og Nanoteknologi og Miljøteknologi. Bygningsingeniør, Elektroingeniør, Entreprenør, Fysiker, It-planlægger, Kemiingeniør, Maskiningeniør, Metode- og planlægningstekniker, Miljøkoordinator, Multimedieprogrammør, Offshorearbejder, Produktioningeniør, Projektleder, Rådgivende ingeniør, Sektorforsker, Sikkerheds- og kvalitetsmedarbejder, Skibsingeniør og Videnskabeligt personale ved universiteter. Opgaverne på de enkelte erhverv er nok forskellige forhold til den linje man har valgt. Men de forskellige linjer begrænser ikke den vej man ønsker at tage. Jeg snakkede med en civilingeniør der var uddannet bygningsingeniør, men arbejder med at koordinere hvor det vil være bedst at bore efter grundvand, for at undgå forurening fra for eksempel industri og landbrug.
Han har også brugt sin uddannelse til at rejse meget, han fortalte mig at han modtager mange tilbud rundt omkring i verden af folk der står og mangler en civilingeniør. Det at hele verden er virkelig et stort plus.
Som man kan se på billedet overfor, er det civilingeniører der blev uddannet årgang 1997 og 2002, og hvor de så fik job henne efter uddannelsen. Som man kan se på skemaet er det en fjerdedel der arbejder inden for industri sektoren, som den størstedel. Det giver et godt indblik i hvor folk forsætter hen efter deres uddannelse. Skemaet blev downloaded her den 25.02.2009.
Som uddannet civilingeniør er der mange muligheder, de variere selvfølgelig på grund af de forskellige linjer inden for civil-bacheloruddannelsen. Der er Bioteknologi, Kemi og Teknologi, Sundhed og Produktion, Fysik og Nanoteknologi og Miljøteknologi. Bygningsingeniør, Elektroingeniør, Entreprenør, Fysiker, It-planlægger, Kemiingeniør, Maskiningeniør, Metode- og planlægningstekniker, Miljøkoordinator, Multimedieprogrammør, Offshorearbejder, Produktioningeniør, Projektleder, Rådgivende ingeniør, Sektorforsker, Sikkerheds- og kvalitetsmedarbejder, Skibsingeniør og Videnskabeligt personale ved universiteter. Opgaverne på de enkelte erhverv er nok forskellige forhold til den linje man har valgt. Men de forskellige linjer begrænser ikke den vej man ønsker at tage. Jeg snakkede med en civilingeniør der var uddannet bygningsingeniør, men arbejder med at koordinere hvor det vil være bedst at bore efter grundvand, for at undgå forurening fra for eksempel industri og landbrug.
Han har også brugt sin uddannelse til at rejse meget, han fortalte mig at han modtager mange tilbud rundt omkring i verden af folk der står og mangler en civilingeniør. Det at hele verden er virkelig et stort plus.
Når jeg er færdig uddannet, hvilke jobmuligheder/jobtilbud vil jeg sandsynligvis stå med? Mangel på arbejdskraft osv.
Da vi har mangel på civilingeniører både i Danmark og i udlandet, vil det sandsynligvis ikke være svært at finde arbejde. Der er firmaer der headhunter studerende direkte fra deres uddannelse. Virksomhederne er således sikre på at de studerende vil vedblive med arbejde for dem, når de er færdige med deres uddannelse. Så svaret må være: "Nej, det er ikke svært at få arbejde som civilingeniør."
Hvilke fag vil jeg modtage undervisning i? – evt. hvilke linjer kan jeg vælge imellem osv.?
På civil-bacheloruddannelsen kan du vælge mellem følgende linjer:
Bioteknologi
Kemi og Teknologi
Fysik og Nanoteknologi
Sundhed og Produktion
Miljøteknologi
Bioteknologi
Kemi og Teknologi
Fysik og Nanoteknologi
Sundhed og Produktion
Miljøteknologi
Man vil ikke modtage undervisning i almene fag, da man færdig gjorde disse på sin ungdomsuddannelse. Et skema for en typisk uge på ingeniøruddannelsen kan man se her.
Jeg synes linjen Bioteknologi lyder spændende så den har jeg undersøgt nærmere. Der er megen snak om genterapi, hvor man går ind og ændrer i genvævet på for eksempel et menneske, så det begynder at udvikle for eksempel muskler. Det bliver det nye indenfor doping da det er nærmest umuligt at spore, fordi man skal ind og kikke i det bestemte væv, hvor der er blevet ændret. Men udover doping, kan det i høj grad bruges indenfor genoptræning af patienter, der har været tvunget til at ligget ned i en seng pga. af en sygdom eller benbrud osv. Da man ikke får trænet musklerne når man ligger ned, kan man, når man bliver rask have store problemer med at gå, og vil blive nød til at komme igennem en masse genoptræningsprogrammer. I stedet for kunne man ændre i genvævet i benene så patienten muskler genopbygges.
Bioteknologi er på en måde at manipulere med organismer. Det åbner for en række etiske spørgsmål, da man ved for eksempel genterapi kan lave supermennesker.
Man skal søge ind på DTU's institut for Systembiologi og tage en Bioteknologisk Bachelor. Adgangskravene er følgende: Matematik på A-niveau, Dansk på A-niveau, Fysik på B-niveau, Kemi på B-niveau og Engelsk på B-niveau. Man vil modtage undervisning i følgende fag: biokemi, molekylærbiologi, bioinformatik, systembiologi, fermenterings-teknologi og processteknologi og så kemi, fysik og matematik. Man kan se grundstrukturen for semestrene på en bioteknogisk uddannelse her.
Hvad med den finansielle del under uddannelsen?
Som det er lige nu, modtager man SU i seks år, men der kommet et lovforslag om at den skal sættes ned til fire. Da uddannelsen vare i fem år vil jeg i det sidste år ikke kunne modtage SU, så jeg bliver nødt til at arbejde ved siden af, da jeg nødigt vil være afhængig af støtte fra mine forældre og vil gøre alt for ikke bliver nødt til at tage et lån.
Dog er SF og DF imod forslaget, så jeg håber på det bedste. Jeg selv synes at forslaget er fuldstændig ulogisk, da SU'en ikke betyder noget i det store budget. Det værste er at regeringen vil forringe SU'en til fordel for en skattelettelse, og da Danmark er et videnssamfund vil det være et meget dumt træk, da unge med en længere videregående uddannelse er fundamentet for et videnssamfund. Efter min mening er man nødt til at investere i ungdommen, hvis Danmark skal blive ved med at være et velfærdssamfund.
Dog er SF og DF imod forslaget, så jeg håber på det bedste. Jeg selv synes at forslaget er fuldstændig ulogisk, da SU'en ikke betyder noget i det store budget. Det værste er at regeringen vil forringe SU'en til fordel for en skattelettelse, og da Danmark er et videnssamfund vil det være et meget dumt træk, da unge med en længere videregående uddannelse er fundamentet for et videnssamfund. Efter min mening er man nødt til at investere i ungdommen, hvis Danmark skal blive ved med at være et velfærdssamfund.
Er der noget jeg bør være klar over, inden jeg søger ind på uddannelsen?
Der er selvfølgelig ikke nogen der siger, at når man først er begyndt på uddannelsen er der ingen vej tilbage. Man kan ansøge om at komme ind andre steder, hvis man fortryder. Ved at tage en ingeniøruddannelse begrænser man ikke sig selv, den er rimelig bred og kan bruges til mange ting.
Den eneste ting man skal være opmærksom på er at når man skifter over til en anden uddannelse skal man starte forfra, og da man kun får SU i et begrænset antal år, kommer man måske til at stå uden støtte, da der bliver snakket om at SU'en skal skæres ned til fire år.
Den eneste ting man skal være opmærksom på er at når man skifter over til en anden uddannelse skal man starte forfra, og da man kun får SU i et begrænset antal år, kommer man måske til at stå uden støtte, da der bliver snakket om at SU'en skal skæres ned til fire år.
tirsdag den 24. februar 2009
Hvilket sted er det rigtige for mig? Hvad bliver anbefalet og hvor er der rift om at blive uddannet?
Under mit interview med den civilingeniør jeg er i kontakt med, fortalte han at Aalborg Universitet AAU og DTU er de mest anerkendte, men at de andre universiteter i Danmark sikkert er på cirka samme niveau. Dog er der mere rift på universiteterne i Århus og København da det mere er "de unges" by.
Jeg har tænkt meget over, hvor jeg gerne vil uddanne mig og jeg tror at DTU i København er det bedste sted for mig. Jeg kan rigtig godt lide byen, og DTU ser ud til at tage deres uddannelse meget højtideligt. De virker opdateret i forhold til ændringer i uddannelsen, så man får det bedst mulige ud af studierne.
DTU aftaler med 300 andre universitet rundt på kloden, hvor man kan komme i udveksling. Man skal ikke betale for uddannelsen på de universiteter DTU køre udvekslinger med, men kun for kost og logi. Jeg anser den del af uddannelsen for værende en meget afgørende del, da jeg elsker at rejse.
DTU's studiemiljø skulle eftersigende være rigtig godt i den forstand at der er lidt af det hele, fester, sammenhold, seriøs tilgang til uddannelsen både fra eleverne og lærernes side og meget højt fagligt niveau. Man kan se en video og studiemiljøet på DTU her.
Jeg har tænkt meget over, hvor jeg gerne vil uddanne mig og jeg tror at DTU i København er det bedste sted for mig. Jeg kan rigtig godt lide byen, og DTU ser ud til at tage deres uddannelse meget højtideligt. De virker opdateret i forhold til ændringer i uddannelsen, så man får det bedst mulige ud af studierne.
DTU aftaler med 300 andre universitet rundt på kloden, hvor man kan komme i udveksling. Man skal ikke betale for uddannelsen på de universiteter DTU køre udvekslinger med, men kun for kost og logi. Jeg anser den del af uddannelsen for værende en meget afgørende del, da jeg elsker at rejse.
DTU's studiemiljø skulle eftersigende være rigtig godt i den forstand at der er lidt af det hele, fester, sammenhold, seriøs tilgang til uddannelsen både fra eleverne og lærernes side og meget højt fagligt niveau. Man kan se en video og studiemiljøet på DTU her.
mandag den 23. februar 2009
Hvor kan jeg uddanne mig? Evt. udenlandsk.
Indland
Danmarks Tekniske Universitet DTU - København - Se her
Syddansk Universitet - Odense
Syddansk Universitet - Sønderborg - Se her
Aalborg Universitet - Aalborg
Aalborg Universitet - Esbjerg
Aalborg Universitet - København - Se her
Aarhus Universitet - Aarhus - Se her
Udland
University of California, San Diego USA - Se her
Royal Melbourne Institute of Technology, Melbourne Australien - Se her
University of Sydney, Sydney Australien - Se her
Science and Technology, Vancouver Canada - Se her
Victoria University, Wellington New Zealand - Se her
Man kan derudover uddanne sig på 300 universiteter rundt omkring i verden via DTU's udvesklingsaftaler.
Danmarks Tekniske Universitet DTU - København - Se her
Syddansk Universitet - Odense
Syddansk Universitet - Sønderborg - Se her
Aalborg Universitet - Aalborg
Aalborg Universitet - Esbjerg
Aalborg Universitet - København - Se her
Aarhus Universitet - Aarhus - Se her
Udland
University of California, San Diego USA - Se her
Royal Melbourne Institute of Technology, Melbourne Australien - Se her
University of Sydney, Sydney Australien - Se her
Science and Technology, Vancouver Canada - Se her
Victoria University, Wellington New Zealand - Se her
Man kan derudover uddanne sig på 300 universiteter rundt omkring i verden via DTU's udvesklingsaftaler.
Hvilken ungdomsuddannelse giver det bedste adgangsgrundlag
Så længe man opfylder de adgangskrav og har et gennemsnit på over 8, er det lige meget hvilken ungdomsuddannelse man har bag sig. Men man er sandsynligvis bedre fra start, hvis man har taget en HTX frem fór andre ungdomsuddannelser. Fordi de også fokusere på hvordan og ikke kun hvorfor. I den forstand at man på HTX ikke kun har en teoretiske tilgang til emnerne, men også en højere praksis tilgang. Det er Christine Sofie Christensen mening, hun var tidligere elev på et alment gymnasium, men valgte at skifte over til HTX. Hun mener at den større praktiske tilgang til tingene gør hende mere studieegnet.
søndag den 22. februar 2009
Hvilke muligheder har jeg, hvis jeg ombestemmer mig midt i et uddannelsesforløb
Hvis jeg under mit studieforløb på STX i Haderslev Katedralskole ønsker et linjeskift, kan man gøre det frit i løbet af det første halve år - inden den 1. december.
Hvis jeg under min Bacheloruddannelse på DTU, ombestemmer mig af en eller anden grund og ønsker optagelse på en anden linje, skal jeg sende en ansøgning om at blive optaget via Den Koordinerede Tilmelding KOT. Man kan dog få afslag hvis der er for mange på den ønskede linje.
Hvis jeg under min Bacheloruddannelse på DTU, ombestemmer mig af en eller anden grund og ønsker optagelse på en anden linje, skal jeg sende en ansøgning om at blive optaget via Den Koordinerede Tilmelding KOT. Man kan dog få afslag hvis der er for mange på den ønskede linje.
lørdag den 21. februar 2009
Hvilke krav skal man opfylde for at fuldføre uddannelsen.
Adgangskrav til Danmark Tekniske Universitet DTU
"For at blive optaget på DTU skal du have en adgangsgivende eksamen. Det vil sige en studentereksamen (STX), højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen (HHX), højere teknisk eksamen (HTX), adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen. Har du imidlertid opnået de nødvendige kvalifikationer ad anden vej, kan du fremsende en begrundet ansøgning." Om adgangskrav DTU's hjemmeside. Downloaded 21.02.2009
Derudover skal man også have haft Matematik på A-niveau, Fysik på B-niveua og Kemi på C-niveau. For at tage en bachelor i teknisk videnskab skal man oven i det også have haft Dansk på A-niveau og Engelsk på B-niveau. Man skal desuden have et gennemsnit på minimum 8.
Men med den nye hurtigt-igang-bonus der trådte i kraft i 2009, får man ganget sit eksamensgennemsnit med 1,08 hvis man har taget en adgangsgivende eksamen inden for de sidste 2 år.
Hvis man ikke opfylder DTU's niveaukrav, med et for lavt niveau i et af de specifikke adgangsfag, kan man læse det inden studiestart, og komme ind på "Betinget optagelse".
Med den studieretning jeg har valgt på STX i Haderslev Katedralskole der hedder Engelsk A - Billedkunst B - Samfundsfag B. Har jeg Engelsk på A-niveau, Dansk på A-niveau, Samfundsfag på B-niveau, Billedkunst på B-niveau, Fysik på C-niveau, Fysik på C-niveau Naturgeografi på B-niveau, Spansk på A-niveau og mulighed for at få mit matematik opgraderet til B-niveau i 2g osv. Så det er ikke tilstrækkeligt for at komme ind på DTU's uddannelse.
Jeg vil derfor blive nødt til at tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne og søge om at komme ind på "Betinget optagelse". Det kan gøres på 1 år (2 semestre).
"For at blive optaget på DTU skal du have en adgangsgivende eksamen. Det vil sige en studentereksamen (STX), højere forberedelseseksamen (HF), højere handelseksamen (HHX), højere teknisk eksamen (HTX), adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen. Har du imidlertid opnået de nødvendige kvalifikationer ad anden vej, kan du fremsende en begrundet ansøgning." Om adgangskrav DTU's hjemmeside. Downloaded 21.02.2009
Derudover skal man også have haft Matematik på A-niveau, Fysik på B-niveua og Kemi på C-niveau. For at tage en bachelor i teknisk videnskab skal man oven i det også have haft Dansk på A-niveau og Engelsk på B-niveau. Man skal desuden have et gennemsnit på minimum 8.
Men med den nye hurtigt-igang-bonus der trådte i kraft i 2009, får man ganget sit eksamensgennemsnit med 1,08 hvis man har taget en adgangsgivende eksamen inden for de sidste 2 år.
Hvis man ikke opfylder DTU's niveaukrav, med et for lavt niveau i et af de specifikke adgangsfag, kan man læse det inden studiestart, og komme ind på "Betinget optagelse".
Med den studieretning jeg har valgt på STX i Haderslev Katedralskole der hedder Engelsk A - Billedkunst B - Samfundsfag B. Har jeg Engelsk på A-niveau, Dansk på A-niveau, Samfundsfag på B-niveau, Billedkunst på B-niveau, Fysik på C-niveau, Fysik på C-niveau Naturgeografi på B-niveau, Spansk på A-niveau og mulighed for at få mit matematik opgraderet til B-niveau i 2g osv. Så det er ikke tilstrækkeligt for at komme ind på DTU's uddannelse.
Jeg vil derfor blive nødt til at tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne og søge om at komme ind på "Betinget optagelse". Det kan gøres på 1 år (2 semestre).
Ting fra skolen
Jeg kommer nok ikke til at bruge skolens faciliteter så meget, da jeg vil udnytte muligheden for at arbejde hjemme - jeg kan bedre selv administrere min tid og så fordybe mig. Men jeg vil gerne bede min vejleder om at kommentere på min blog hen af forløbet. Evt. aftale tidspunkter hvor jeg kan komme på skolen, så vi kan gennemgå opgaven løbende.
Produkt
Jeg har oprettet en blog, hvor alt jeg laver på min OSO vil bliver lagt ind, efterhånden som det bliver færdigt. Indholdet på bloggen, vil være de ting jeg finder ud af som for eksempel en beskrivelse af uddannelsesforløbet, mine overvejelser osv. På bloggen vil jeg også skrive min logbog over forløbet samt sætte kildehenvisninger ind.
Den samlede logbog over forløbet. Dette vil blive opdateret gennem processen.
Logbog – September 2008
Jeg oprettede Bloggen, og lavede et indlæg Begyndelsen hvor jeg beskrev hvad den skulle bruges til. Jeg begyndte at formulere en problemformulering, der skulle beskrive hvilke over-vejelser jeg har gjort mig, om min Obligatoriske Selvvalgte Opgave (OSO).
Jeg er glad for at have fået slået hul på den store opgave, og begyndt at reflektere over de ting jeg finder ud af løbende.
Logbog – November 2008
Jeg blev færdig med problemformuleringen, hvor jeg stillede en række spørgsmål til civilingeniør uddannelsen og erhvervet. Derudover begrundende jeg mit valg af emne, beskrev min arbejdsplan, undersøgelsesformer, hvad der skulle være mit kreative produkt og hvilke faciliteter fra skolen jeg ville bruge for at lave min opgave.
Herudover beskrev jeg mine brobygningsophold, reflekterede mit ophold og konkluderede at STX var bedre for mig end HHS.
Da jeg skriver på opgaven flere gange over et længere stykke tid, kan jeg nå at tænke over, hvad jeg skal skrive næsten gang jeg sætter mig og arbejder. Jeg kan mærke at opgaven skrider frem, og tror ikke at uge OSO ugen bliver så hektisk, som jeg har frygtet.
Logbog - Januar 2009
Jeg har haft en pause, hvor jeg ikke har skrevet så meget, men er nu begyndt igen. Jeg har fun-det nogle af de hjemmesider jeg primært vil bruge, jeg har derudover fundet ud af at jeg er i fa-milie med en civilingeniør, som jeg regner med at kontakte i forløbet op til uge 9, for at få en aftale med ham.
Jeg derudover lagt noget at min problemstilling og beskrivelser af forløbet ud på min blog. Jeg har derudover fundet nogle steder, hvor jeg kan uddanne mig, både i Danmark og i udlandet.
Processen skrider frem af og er glad for at jeg er begyndt at skrive på den igen.
Logbog – Februar 2009 til den 23. februar
Jeg har gjort mig klar til OSO ugen. Har lavet en aftale Med en civilingeniør tirsdag aften den 24.02. ’
Jeg har derudover skrevet logbog over forløbet, fra de noter jeg har lavet undervejs. Det er me-get enkelt, da jeg har holdt styr på hvornår jeg har lavet hvad. Lørdag den 21. februar 2009 of-fentliggjorde jeg min blog, som nu er åben for alle læsere. Håber at min OSO vejleder checker op på den undervejs i forløbet, jeg har desuden aftalt med min vejleder at mødes med hende onsdag den 25. februar kl 11.00.
Logbogen vil fra til og med den 23. være beskrevet hver dag indtil forløbet er ovre. De vil blive opdateret hver dag på Bloggen.
Jeg føler mig klar til at klø på med opgaven i uge 9. Med efter min mening temmelig omfattende problemformulering, tror jeg ikke at jeg bliver i tvivl om hvad jeg skal lave, og hvilken række-følge det skal laves. Jeg er også glad for at jeg har aftalen med en civilingenoør, da han kan svare på nogle af de spørgsmål som vil være begrænsede på nettet.
Logbog - 23 februar
Så er OSO ugen begyndt. Jeg har lavet en detaljeret arbejdsplan, så jeg kan holde styr over hvad jeg mangler at lave, inden den skal afleveres på fredag. Jeg har også lavet spørgsmål til civilingenøren, jeg føler mig parat til at kontakte ham i morgen aften. Jeg arbejder på at få en mikrofon til at virke, så hvis jeg må for civilingeninøren kan jeg optage samtalen, så jeg bedre kan koncentrere mig om samtalen.
Jeg har også fundet nogle svar på de spørgsmål jeg stillede migselv i min problemformulering.
Arbejdet skrider frem, og med en målrettet arbejdsplan kan jeg nemt holde styr på hvad jeg mangler. Jeg har arbejdet koncentreret i dag, og hvis jeg forsætter med samme fart, kan jeg nemt nå det.
Logbog - 24 februar
Kunne ikke få mikrofon entil at virke til interviewet igår, så jeg måtte skrive i hånden under samtalen. Jeg har rettet interviewet, mens jeg stadig kunne huske størstedelen af hans svar, da han snakkede lidt for hurtigt til at jeg helt kunne nå at være med. Jeg er selvfølgelig irriteret over at jeg ikke kunne få det til at virke ordentligt, da det derfor har taget længere tid end ønsket.
Jeg er derudover næsten færdig med alle de faktuelle spørgsmål fra min problemformulering.
I morgen skal jeg ind og snakke med min vejleder, og har skrevet en dagsorden med ting jeg gerne vil have respons på og afklaret inden fredag.
Min arbejdsinsats har været meget stabil og jeg er kommet langt, men der er stadig et stykke vej endnu. Interviewet har helt klart kastet lys over nogle ting, jeg har haft svært ved at finde på nettet.
I morgen vil jeg helst være færdig med alle spørgsmålende fra min problemformulering, således at jeg derefter kan begynde at rette stavefejl og sproglige fejl, da det ikke er min stærkeste side kan det tage tid.
Jeg oprettede Bloggen, og lavede et indlæg Begyndelsen hvor jeg beskrev hvad den skulle bruges til. Jeg begyndte at formulere en problemformulering, der skulle beskrive hvilke over-vejelser jeg har gjort mig, om min Obligatoriske Selvvalgte Opgave (OSO).
Jeg er glad for at have fået slået hul på den store opgave, og begyndt at reflektere over de ting jeg finder ud af løbende.
Logbog – November 2008
Jeg blev færdig med problemformuleringen, hvor jeg stillede en række spørgsmål til civilingeniør uddannelsen og erhvervet. Derudover begrundende jeg mit valg af emne, beskrev min arbejdsplan, undersøgelsesformer, hvad der skulle være mit kreative produkt og hvilke faciliteter fra skolen jeg ville bruge for at lave min opgave.
Herudover beskrev jeg mine brobygningsophold, reflekterede mit ophold og konkluderede at STX var bedre for mig end HHS.
Da jeg skriver på opgaven flere gange over et længere stykke tid, kan jeg nå at tænke over, hvad jeg skal skrive næsten gang jeg sætter mig og arbejder. Jeg kan mærke at opgaven skrider frem, og tror ikke at uge OSO ugen bliver så hektisk, som jeg har frygtet.
Logbog - Januar 2009
Jeg har haft en pause, hvor jeg ikke har skrevet så meget, men er nu begyndt igen. Jeg har fun-det nogle af de hjemmesider jeg primært vil bruge, jeg har derudover fundet ud af at jeg er i fa-milie med en civilingeniør, som jeg regner med at kontakte i forløbet op til uge 9, for at få en aftale med ham.
Jeg derudover lagt noget at min problemstilling og beskrivelser af forløbet ud på min blog. Jeg har derudover fundet nogle steder, hvor jeg kan uddanne mig, både i Danmark og i udlandet.
Processen skrider frem af og er glad for at jeg er begyndt at skrive på den igen.
Logbog – Februar 2009 til den 23. februar
Jeg har gjort mig klar til OSO ugen. Har lavet en aftale Med en civilingeniør tirsdag aften den 24.02. ’
Jeg har derudover skrevet logbog over forløbet, fra de noter jeg har lavet undervejs. Det er me-get enkelt, da jeg har holdt styr på hvornår jeg har lavet hvad. Lørdag den 21. februar 2009 of-fentliggjorde jeg min blog, som nu er åben for alle læsere. Håber at min OSO vejleder checker op på den undervejs i forløbet, jeg har desuden aftalt med min vejleder at mødes med hende onsdag den 25. februar kl 11.00.
Logbogen vil fra til og med den 23. være beskrevet hver dag indtil forløbet er ovre. De vil blive opdateret hver dag på Bloggen.
Jeg føler mig klar til at klø på med opgaven i uge 9. Med efter min mening temmelig omfattende problemformulering, tror jeg ikke at jeg bliver i tvivl om hvad jeg skal lave, og hvilken række-følge det skal laves. Jeg er også glad for at jeg har aftalen med en civilingenoør, da han kan svare på nogle af de spørgsmål som vil være begrænsede på nettet.
Logbog - 23 februar
Så er OSO ugen begyndt. Jeg har lavet en detaljeret arbejdsplan, så jeg kan holde styr over hvad jeg mangler at lave, inden den skal afleveres på fredag. Jeg har også lavet spørgsmål til civilingenøren, jeg føler mig parat til at kontakte ham i morgen aften. Jeg arbejder på at få en mikrofon til at virke, så hvis jeg må for civilingeninøren kan jeg optage samtalen, så jeg bedre kan koncentrere mig om samtalen.
Jeg har også fundet nogle svar på de spørgsmål jeg stillede migselv i min problemformulering.
Arbejdet skrider frem, og med en målrettet arbejdsplan kan jeg nemt holde styr på hvad jeg mangler. Jeg har arbejdet koncentreret i dag, og hvis jeg forsætter med samme fart, kan jeg nemt nå det.
Logbog - 24 februar
Kunne ikke få mikrofon entil at virke til interviewet igår, så jeg måtte skrive i hånden under samtalen. Jeg har rettet interviewet, mens jeg stadig kunne huske størstedelen af hans svar, da han snakkede lidt for hurtigt til at jeg helt kunne nå at være med. Jeg er selvfølgelig irriteret over at jeg ikke kunne få det til at virke ordentligt, da det derfor har taget længere tid end ønsket.
Jeg er derudover næsten færdig med alle de faktuelle spørgsmål fra min problemformulering.
I morgen skal jeg ind og snakke med min vejleder, og har skrevet en dagsorden med ting jeg gerne vil have respons på og afklaret inden fredag.
Min arbejdsinsats har været meget stabil og jeg er kommet langt, men der er stadig et stykke vej endnu. Interviewet har helt klart kastet lys over nogle ting, jeg har haft svært ved at finde på nettet.
I morgen vil jeg helst være færdig med alle spørgsmålende fra min problemformulering, således at jeg derefter kan begynde at rette stavefejl og sproglige fejl, da det ikke er min stærkeste side kan det tage tid.
Logbog - 25. februar
Jeg var oppe og snakke med min vejleder i dag. Vi var meget enige og det virker som om jeg har ret godt fod på det. Med svarende fra interviewet med civilingeniøren har jeg været i stand til at svarer på alle mine spørgsmål.
Jeg har rettet nogle fejl, men der er stadig mange. Er nok næsten færdig i morgen. Min vejleder bedte mig desuden aflevere en udprintet version af min blog, hvis der nu skulle gå et eller andet galt. Tror jeg laver det fredag når opgaven er færdig.
Logbog - 26. februar
Så skal det afleveres imorgen, glæder mig til at det er overstået. Jeg har lært meget i løbet af denne uge.
Havde lidt spændningshovedpine i morges, men tog et par hovedpinepiller og tog en pause, det er nok af at sidde så meget foran en skærm.
Jeg har lagt nogle billeder ind på bloggen for at give den lidt liv, da jeg fandt den lidt kedelig. Jeg har været oppe på skolen og snakke med min uddannelsesvejleder.
Jeg skal til at rette de sidste sproglige- og stavefejl. Måske også lige finpudse layoutet.
lørdag den 10. januar 2009
Arbejdsplan
Op til uge 9 vil jeg lave alle de aftaler med, dem der kan hjælpe mig med at få svaret på min problemformulering. Blandt dem jeg gerne vil snakke med, er der en civilingeniør. Jeg vil højst sandsynligt også snakke med et universitet hvor man kan tage uddannelsen. Jeg har allerede lavet en blog, hvor jeg vil skrive min opgave, som jeg vil opdatere hen af vejen, så min vejleder kan følge med i forløbet.
Undersøgelsesformer
Jeg vil så vidt så muligt prøve at bruge telefonsamtaler med folk der har noget med uddannelsen eller jobbet at gøre. Resten jeg finde på nettet på for eksempel http://www.ug.dk/ som er en opdateret pålidelig uddannelsesguide fra undervisningsministeriet.
Begrundelse for valg af emne
Min interesse for uddannelsen og jobbet som civilingeniør kommer sig af, at jeg læste en artikel om det at være civilingeniør. Artiklen handlede om en Civilingeniør der lige var blevet færdiguddannet som den første civilingeniør i nanoteknologi fra Aalborg Universitet. Det at det er en helt ny uddannelse, der hele tiden udvikler sig, gør det så meget mere interessant end så meget andet. Det at man også kan få en arbejdsplads hvor som helst på globalt plan, er også et stort plus, da jeg ikke har tænkt mig at blive boende i Danmark resten af mit liv.
Abonner på:
Opslag (Atom)